Kontakt os







 

Thomas Meyer fra Mastiff til Diamond
Tirsdag 24. februar 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det knapt et år gamle produktionsselskab Shark Explosion Diamond Lightning udvider ledelsen og ejerkredsen med Thomas Meyer, der kommer fra en stilling som programchef hos Mastiff TV. Samtidig skifter selskabet navn til Diamond.
"Da der efter 8 måneder ikke er en eneste, der har kunne sige vores navn rigtigt eller for den sags skyld stave til det, må vi jo hjælpe til og det sker ved forkortelsen," forklarer Kasper Lange, der er den ene af de fire ejere i Diamond. De tre andre er Simon Engstrøm, Ask Greiffenberg og Thomas Meyer.

Sidstnævnte kommer fra en stilling som producent, udviklingschef og programchef hos Mastiff. Om skiftet siger han: "Jeg har været utrolig glad for min tid hos Mastiff, men nu er tiden kommet til at tage på nye eventyr sammen med de tre andre guttermænd. Vi har i Diamond fået samlet et hold der tilsammen tegner lovende. Og jeg glæder mig ski… meget til at komme i gang den 1. april."

"Jeg glæder mig helt vanvittigt til at Thomas sætter sit fingeraftryk på vores nuværende og kommende produktioner," udtaler Ask Greiffenberg.

Kigger man på ejerkredsens samlede erfaring er det da også nogle rutineret kræfter, der nu er samlet, lyder det fra selskabet. Tilsammen har de gennem de sidste mange år været bærende kræfter indenfor: Danish Music Awards, Zulu Awards, Elle Style Awards, Eurovision Song Contest, Gaffa Prisen, Dansk Melodi Grand Prix, Knæk Cancer, De Største Øjeblikke m.fl.

Men det er ikke kun meningen at lave de store event-bårne shows, der Diamon lover, at der også er andre spændende ting i støbeskeen.

Diamond flytter ind i nye lokaler i et baghus på Kapelvej, hvor de deler lokaler med reklamebureauet Seligemig.

"Der er en helt klar tanke med at have et produktionsselskab og et reklamebureau i samme hus," tilføjer Simon Engstrøm. "Det giver spændende kreative muligheder på tværs af firmaerne, det giver en mulighed for at skabe helt nye forretningsmuligheder for både Diamond og Seligemig."



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002