Kontakt os






 

DR laver regional-tv på Bornholm
Onsdag 29. maj 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I aften får bornholmerne to regionale tv-kanaler at vælge imellem. Det sker når DR Bornholm går fra radio til tv og regionalradioen sender tre timers direkte fjernsyn med nyheder fra dagens regionsvalg
DR har ikke sendt regionalt fjernsyn i mange år. Det blev opgivet, da TV 2 kom med deres regionale stationer, men nu forsøger DR igen. DR Bornholm overtager DR1`s sender fra klokken 20.00 på valgaftenen og sender indtil resultatet er klar.

"Vi mener, at seerne på Bornholm skal have noget at vælge imellem. Optællingen følges jo fra sofaen foran fjernsynet, og TV 2 Bornholm har haft monopol på lokale tv-nyheder på øen i 11 år", siger DR Bornholms chef Per Bjerre.

DR siger i en pressemeddelelse at man ikke kan love flest kameravinkler i aften, men siger at man i hvert fald kan levere de hurtigste nyheder. Og det er resultaterne og kompetente analyser folk venter på sådan en aften, mener Per Bjerre.

DR Nyheders Reimer Bo er valgstudievært sammen med Kjeld Pedersen fra Bornholms Radio. Henriette Marienlund fra DR Nyheder producerer og Poul Kaas fra DR i Århus står for ledelsen af det tekniske hold.

De tre timers tv på valgaftenen er et forsøg.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002