Kontakt os







 

VM-feberen er højere end i 2013
Onsdag 28. januar 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Indtil videre ligger danskernes sening af VM-håndbold godt 20 procent højere end i 2013. Og der er fine seertal til håndbold på TV 2 Sport. "Helt vildt," lyder det om seertallene på TV 2 Sport fra kanalens chefredaktør.
Håndboldfeberen stiger fra kamp til kamp ved VM i herrehåndbold i Qatar, og på nuværende tidspunkt ligger seningen af VM-håndbolden godt 20 procent højere end på samme tidspunkt af VM-slutrunden i 2013. Det oplyser TV 2 i dag i en pressemeddelelse.

Hvis VM 2015 skal ende med at overgå VM 2013, kræver det sejr over de spanske verdensmestre i aften på TV 2 – og formentlig også dansk sejr i den semifinale, der i givet fald skal spilles fredag.

Til og med mandag den 26. januar havde hver dansker iflg. Gallup - i gennemsnit - set VM-programmer i knap fem timer på TV 2, DR1, TV 2 Sort og DR3 tilsamen. Det tilsvarende tv-forbrug ved VM-slutrunden i 2013 var knap fire timer.


Ny spiller på håndboldbanen

Den nye spiller på banen, TV 2 Sport, står for 15 procent af VM-seningen, selv om kanalens transmissioner og studieprogrammer kun kan ses af godt halvdelen af de danske husstande.

TV 2 SPORT lader sig - iflg. TV 2's egne ord - heller ikke distrahere af, at der er dage, hvor Danmarks kamp vises på DR1. Det var tilfældet mandag den 26. januar, hvor TV 2 Sport alligevel fik sin højeste seerandel i VM-perioden.

Efter Danmarks ottendedelsfinale mod Island lykkedes det TV 2 Sport løbende at samle seere op fra DR1 til 70 minutters VM-studieprogram. I gennemsnit havde kanalen 91.000 seere til VM-studiet – og over 150.000, da flest så med.

Mandag eftermiddag sendte TV 2 Sport VM-ottendedelsfinalen mellem Polen og Sverige. Og selv om denne kamp lå i direkte konkurrence med en anden ottendedelsfinale på TV 2, fik TV 2 Sport sit næsthøjeste seertal til en VM-kamp – 139.000 seere – i snit til de to halvlege.

"Det er jo helt vildt og endnu mere, end jeg havde turdet håbe på i en sådan situation. Først og fremmest er det vidunderligt, at vi har fået en dejlig stor bane at spille på igen. TV 2 Sport giver os en pragtfuld mulighed for at udfolde alle vores talenter til alle de danskere, som gerne vil have meget håndbold. Vi kan vise så mange gode kampe, som måske ikke rammer alle danskerne – men som rammer de mange danskere, der bare er glade for at se på god håndbold," siger chefredaktør John Jäger, TV 2 Sport, og fortsætter:

"Det har vi gjort, og det har været en kæmpe succes. Vi har jo næsten uvirkeligt gode seertal til alle mulige kampe fra VM, og det er da en fornøjelse, at vi nu igen kan glæde de mange håndboldglade danskere med en masse god håndbold."


Mange seere til håndbold

"Helt personligt er jeg mindst lige så glad for, at vi nu kan brede os så meget med vores studieudsendelser igen. Jeg nyder både at lave og se på de udsendelser, hvor vi har landstræneren på besøg, og vi kan stille ham bare tre-fem-syv og ti spørgsmål om, hvorfor han gør, som han gør. Så vi virkelig kan gøre folk kloge. Og det viser sig jo, at vi har mange seere til det, når vi sender både et kvarter, en halv time, en hel time og endnu længere, så vi virkelig lader vores dedikerede folk nørde igennem. Det glæder mig virkelig, at vi nu kan tilbyde dette til alle de mange danskere, som følger med i håndbold, om som gerne vil det spadestik dybere, som vores værter, journalister og eksperter kan komme," siger John Jäger.


VM følges også på TV 2 digitale platforme

Danskerne følger også VM-slutrunden tæt på TV 2's digitale platforme, oplsyer TV 2 videre. At trafikken fortsat flytter sig til de mobile enheder i stor hast, er håndbold-sitet vm.tv2.dk et bevis på. Ved sidste års håndbold EM-slutrunde kom 25 procent af besøgene fra smartphones. Dette tal er i år steget til over 40 procent, og TV 2 har væsentligt mere trafik på mobilen ved dette VM end sidste års slutrunde på dansk grund.

VM-håndbolden er også medvirkende til, at TV 2's digitale tv-tjeneste TV 2 Play i sidste uge – for tredje uge i træk – satte rekord i antal startede streams.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002