Kontakt os






 

Meyerheim og Jarlen tilbage på TV 2 Charlie
Onsdag 28. januar 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 Charlie tager snart hul på en ny sæson med to klassikere på kanalen: 'Talkshowet Meyerheim' og 'Jarls Quizshow'.
Fra onsdag den 4. februar kl. 20.55 er Michael Meyerheim tilbage med sit velkendte talkshow på TV 2 Charlie, og som altid har han inviteret en række kendte og aktuelle danskere til en personlig og hyggelig snak i studiet.

"Vi forsøger i den kommende sæson at gøre 'Talkshowet' endnu mere vedkommende og underholdende. Vi sætter en række interessante mennesker i stævne, ikke kun fordi de har premiere på en ny film, men også fordi vi synes, det kan være spændende at sætte dem sammen. I et af programmerne lader vi f.eks. fire 'still going strong'-personer møde hinanden: Poul Nyrup Rasmussen, Merethe Stagetorn, Lise Nørgaard og Ulf Pilgaard - for at tale om hvordan de holder sig i gang i sind og krop. I et andet sætter vi partiledere sammen for at se, om der ikke er et eller andet, de kan blive enige om i et valgår som nu - naturligvis med et personligt udgangspunkt," siger vært Michael Meyerheim.

Trine Dyrholm er gæst i premiereprogrammet, hvor hun får selskab af sine to kolleger fra 'Arvingerne', Jesper Christensen og Carsten Bjørnlund. Hør dem fortælle om det fællesskab, serien har givet dem og om deres forhold til deres egne søskende.

Ugen efter kigger den populære skuespiller Sofie Gråbøl forbi og fortæller om sin succes i England men også om den svære tid, hvor hun kæmpede mod kræft. Sæsonen byder desuden på store navne som Bodil Jørgensen, Anne Louise Hassing og Ghita Nørby.


'Jarls Quizshow' med lummer premiere

Mens Michael Meyerheim åbner op for snakken, sørger en anden af Charlies kendte ansigter, Jarl Friis-Mikkelsen, for at sætte gang i quizzen.

Fra søndag den 8. februar kl. 20.55 står den drilske vært klar med en ny omgang af underholdningsprogrammet 'Jarls Quizshow' på TV 2 Charlie. Her får seerne atter mulighed for at teste deres paratviden, når to hold kendte danskere dyster mod hinanden.

"'Quizshowet' er tilbage i topform. I det første program kan seerne se, hvordan de seksuelt radikaliserede drenge fra Ørkenens Sønner formår at drive et helt reelt spørgsmål helt ud i hampen. Der er garanteret højt humør, supergod stemning, og så har quizzen oveni købet et folkeoplysende sigte, selvom det er godt camoufleret," lyder det fra en frisk Jarl Friis-Mikkelsen.

Programmet byder også på masser af god musik leveret af kapelmester Jeanett Albeck, som på sørger for at føre seere og deltagere ned af memory lane.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002