Kontakt os






 

Anders Breinholt tilbage på 'Natholdet'
Mandag 29. december 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter en efterårssæson uden Anders Breinholt i spidsen for 'Natholdet', er alt igen ved det gamle og velkendte, når den nye og 10. sæson af 'Natholdet' kommer på skærmen på mandag den 5. januar - men med ændret sendetidspunkt.


Efterårssæsonen af 'Natholdet' var uden Anders Breinholt. Mens Breinholt i stedet var vært på talkshowet 'Breinholt & Venner' fredag aften, blev Breinholt i 'Natholdet' afløst af folk som bl.a. Lars Hjortshøj, Simon Kvamm, Huxi Bach, Thomas Warberg, Lasse Rimmer, Christian Fuhlendorff og Rasmus Bjerg.

Efterårssænonen af 'Natholdet' blev sendt mandag-torsdag kl. 23.15, men når den nye sæson går i luften på mandag - så vender 'Natholdet' tilbage til det tidligere sendetidspunkt - nemlig omkring kl. 22.40.

I den nye sæson er der igen fokus på de absurditeter og morsomheder, som det danske medielandskab er fuldt af. Det sker med afsæt i tip, som seerne har sendt ind til redaktionen - bl.a. via programmets Facebook-site, som har næsten 250.000 fans, og som så småt varmer op til premieren den 5. januar.

I sæsonpremieren får Anders Breinholt besøg af en af Danmarks største entertainere, Niels Hausgaard. Premiereugen byder herudover på følgende tre gæsteværter: skuespiller Sonja Richter, sanger Rasmus Walter og den dansk-irske rapper L.O.C.


Foto: Anders Breinholt er tilbage i 'Natholdet', der har sæsonpremiere mandag den 5. januar 2015. (Foto: Isak Hoffmeyer / TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002