Kontakt os






 

DR udsat for seerstorm efter Martin Krasnik-interview
Tirsdag 5. august 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Omkring 1.000 henvendelser er strømmet ind i DR2-programmet Deadlines mailboks om dækningen af Gaza-konflikten. Især Martin Krasniks interview lørdag med den norske læge Mads Gilbert, der har arbejdet på Al-Shifa hospitalet i Gaza, har vakt røre. Men iflg. DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup er der ikke noget at komme efter.
I interviewet gik Krasnik hårdt til Gilbert, der ellers er blevet fejret som en folkehelt i Norge, og mange seere beskylder Krasnik, der har jødisk baggrund, for at være partisk. Det skriver dr.dk.

Udover de mange klager til DR over interviewet, er der også på de sociale medier grupper og underskriftsindsamlinger, der kritiserer DR og andre medier for at være pro-israelske.

Selv har Martin Krasnik forklaret interviewet med, at han altid er kritisk over for de personer, han interviewer, og altid påtager sig modpartens synspunkter. Desuden afviser han blankt, at interviewet skulle være farvet af hans jødiske baggrund, og at det overhovedet giver mening at tænke i den slags motiver.


Nyhedsdirektør Ulrik Haagerup bakker op om Krasnik

DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup ser heller ikke nogen problemer i den måde, som DR generelt og Krasnik i særdeleshed har dækket Gaza-konflikten.

Han siger, at cirka halvdelen af de klager der kommer, er fra seere der mener, at DR favoriserer Israel, og den anden halvdel, der mener, at DR i sin dækning ser konflikten for meget fra palæstinensernes side.

Ulrik Haagerup mener, at Krasnik lever op til DRs forpligtelse om at se verden "med begge øjne" og ikke tage stilling.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002