Kontakt os







 

TV 2 afviser talent-krise
Torsdag 10. juli 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Da TV 2 lørdag var i Herning for at finde talenter til stationens nye talentprogram 'Danmark har talent', var der ingen, der ville stille op. I går aflyste man så lignende precastings i Ringsted og Næstved. Men iflg. TV 2 er der overhovedet ikke tale om en 'talent-krise'.
TV 2-redaktør Thomas Strøbech afviser blankt, at der skulle være problemer med at finde talenter til 'Danmark har talent':

"Det er vigtigt at sige, at programmet i øjeblikket er i research-fasen, og at det altså ikke er optagelser til tv-programmet, vi taler om. Det meste foregår stadig traditionelt med tilmeldiger og via redaktionens store, opsøgende arbejde og de talentspejdere, vi har tilknyttet," forklarer han til MetroXpress i dag.

Han tilføjer, at de to castings i Ringsted og Næstved blev aflyst, fordi redaktionen mente, at der allerede var kendskab nok til programmet her, og det så derfor ville være spild af tid.

Thomas Strøbech afviser, at de uheldige precastings vil få konsekvenser for 'Danmark har talent' og slutter af med at love seerne "en bred vifte af deltagere fra alle egne af Danmark med alle mulige former for talent."


Se også:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=23179



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002