Kontakt os







 

Nu skal der forskes i danske dramaserier
Onsdag 9. juli 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Ni forskere vil de næste fire år dykke ned i, hvorfor danske dramaserier er blevet så populære i udlandet, og hvorfor dansksproget drama pludselig klarer sig så godt i verden, der ellers i stigende grad taler engelsk.


Danske tv-serier som 'Borgen', 'Forbrydelsen', 'Broen' og 'Ørnen' har høstet talrige internationale priser, og de har været på fladskærmen i adskillige lande. Men hvad er egentlig grunden til, at dansk drama pludselig er så populært i udlandet, og til at udenlandske opkøbere nærmest køber kommende serier på forhånd af blandt andre DR?

Det bliver nogle af de emner, som i alt ni forskere fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Hochschule für Film und Fernsehen i Potsdam i Tyskland nu skal se nærmere på, skriver dr.dk. Forskningsprojektet får titlen 'What Makes Danish TV Series Travel - TV drama series as cultural export, transnational production and reception'.

Noget af det, der bl.a. har fået forskerne til at fordybe sig i emnet, er, at dansk drama udfordrer forestillingen om, at engelsk er det dominerende sprog i en globaliseret verden, og det kulturelle nærhedsprincip om, at vi kun interesserer os for det, vi i forvejen kender.


Foto: 'Forbrydelsen' er en af de mange DR-serier, der har været en stor succes i udlandet - her med Ann Eleonora Jørgensen. (Fotograf: Tine Harden)



Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002