Kontakt os







 

Borgen-stjerne får stor rolle hos HBO
Mandag 30. juni 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Hun er kendt som den skarpsindige journalist i DR-serien 'Borgen'. Nu har den 32-årige Birgitte Hjort Sørensen imidlertid fået gang i sin internationale karriere, hvor hun bl. a. har fået en større rolle i en tv-serie fra den amerikanske tv-station HBO.


Den nye amerikanske tv-serie, som Birgitte Hjorth Sørensen skal medvirke i, beskrives som et Rock'n'Roll-projekt og har forsanger fra Rolling Stones, Mick Jagger, på producerlisten, skriver BT.

Serien bliver instrueret af Martin Scorsese, der er kendt for at stå bag flere filmklassikere som 'Taxi Driver', 'The Departed' og senest 'The Wolf of Wall Street'.

BT skriver videre, at Birgitte Hjort Sørensen stadig er overvældet over, at en tv-serie som 'Borgen' - på dansk og om livet på Christiansborg og dansk koalitionspolitik - har givet hende så gode kort på hånden i forbindelse med en karriere i udlandet.

Birgitte Hjort Sørensen skal, udover den amerikanske tv-serie, også medvirke i spillefilmen 'Pitch Perfect 2', som har premiere i maj 2015.

'Borgen' blev sendt i tre sæsoner á ti afsnit på DR1 i 2010-2013 med gennemsnitlig 1.371.000 seere pr. afsnit. Serien er blevet solgt til ca. 70 lande. Birgitte Hjort Sørensen spiller rollen som Katrine Fønsmark, der bl.a. er avisjournalist, tv-vært og spindoktor.


Foto: Birgitte Hjort Sørensen i DR1-serien 'Borgen' som Katrine Fønsmark. (Fotograf: Mike Kollöffel, DR)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002