Kontakt os







 

Ny medieaftale udfordring for DR
Fredag 27. juni 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når erhvervslicensen fjernes med den nye medieaftale, skal DR spare mange millioner kr. Det vil være en udfordring for DR, og generaldirektør Maria Rørbye Rønn ved endnu ikke hvor. Samtidigt er hun dog meget glad for, at alle Folketingets partier står bag aftalen og at der dermed ikke bare skabes ro omkring DR, men også sikres en bred opbakning til public service og den rolle DR spiller.



Ifølge den nye medieaftale skal DR spare et millionbeløb, men først til efteråret kan generaldirektøren svare på, hvad besparelserne vil betyde for seerne. Det skriver dr.dk.

Maria Rørbye Rønn lægger særlig vægt på, at medieaftalen sikrer, at DR kan udvikle sig og flytte hen på de platforme, hvor danskerne befinder sig. Det siger hun med henvisning til, at der i den nye medieaftale ikke er blevet lagt begrænsninger på DRs udvikling på internet og mobil.


Erhvervslicensens afskaffelse betyder hul på 75 mio. kr.

Erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner skal ikke længere betale licens, og det kommer til at medføre et årligt hul i DRs budgetter på 75 millioner kr.

Maria Rørbye Rønn forklarer, at det endnu er for tidligt at sige, hvilken betydning det vil få for seerne. Men til efteråret vil der komme en plan.

Hun peger på, at 75 millioner kr. er mange penge. Det svarer fx til, hvad det koster at drive DR Ramasjang, eller dét der svarer til halvdelen af, hvad DRs kor- og orkestervirksomhed koster.


Foto: Generaldirektør for DR Maria Rørbye Rønn. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002