Kontakt os






 

Promax-guld til Knæk Cancer-kampagne
Tirsdag 17. juni 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 Marketing har vundet en guldstatuette ved 'Promax BDA Promotion, Marketing and Design Global Excellence Awards' for Knæk Cancer-kampagnen.
I kategorien ’Interactive Promotion’ var Knæk Cancer-kampagnen i fornemt selskab med finalister fra Warner, Foxtel, Fox8, Discovery og Viacom, men det blev Knæk Cancer-kampagnen, der løb med æren.

I marts i år vandt kampagnen desuden guld ved ’Promax BDA Europe’ i kategorien ”Best Use of Social Media”

"Vi er utrolig stolte af, at Knæk Cancer-kampagnen kan lege med blandt de helt store drenge i tv-branchen. Indsatsen viser, hvor meget vi kan løfte, når vi på tværs af TV 2 - fra Marketing og PR til Nyhederne, Go’ redaktionerne og eksterne produktionsselskaber arbejder sammen om store events og programmer. Kampagnen er også et eksempel på, hvordan vi intelligent kan facilitere samtalen for rigtigt mange danskere omkring en så vigtig sag som Knæk Cancer, når vi samarbejder med de dygtige folk fra Kræftens Bekæmpelse," fortæller Jannick Blaksmark, Digital Marketing Manager for TV 2 Marketing.

Med en målsætning om at knytte danskerne og danskernes historier endnu tættere til Knæk Cancer-kampagnen og for at synliggøre den massive opbakning, danskerne udviste på de sociale medier, byggede TV 2 Marketing ’Knæk Cancer’-kortet.

Kortet gav danskerne mulighed for, via brug af hashtagget #knækcancer, at placere en blomst (en historie, et billede eller en video), dér hvor de befandt sig. I alt blev der placeret cirka 12.500 blomster, som hele Danmark kunne klikke sig ind på og finde på lands-, regions- og kommuneniveau.

Kortet skabte synergi mellem TV 2's sociale aktiviteter og de øvrige tiltag i ugen – eksempelvis stillede ’Go’ morgen Danmark’ og TV 2 Nyhederne flere gange om til kortet, som også havde en central rolle i det store indsamlingsshow.

Derudover var kortet en direkte forlængelse af indsatsen for at få danskerne til at købe og iføre sig en fysisk blomsterpin i uge 43.

TV 2s indsats for at skabe samtale på alle platforme resulterede i, at #knækcancer og #knaekcancer trendede på overskrift.dk med mere end 1.700 twitter-opslag i døgnet omkring 26. oktober. I samme periode postede over 8.000 danskere billeder og videoer på Instagram med et aktivt #knækcancer-hashtag.

Knæk Cancer-kampagnen blev udarbejdet i et samarbejde mellem TV 2 og Kræftens Bekæmpelse.

TV 2 gennemfører Knæk Cancer-ugen igen i uge 43 i år.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002