Kontakt os







 

TV 2 News-program hædret med pris
Tirsdag 27. maj 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 News’ udenrigsmagasin 'Ellemann|Lykketoft' og personerne bag – de to forhenværende udenrigsministre Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft samt værten indtil for et par måneder siden, Poul Erik Skammelsen - er i dag tirsdag blevet tildelt Vanebryderprisen 2014.
De får tidligere udenrigsministre får prisen "for deres vedvarende indsats for at hjælpe danskerne med at forstå det internationale politiske skakspil ved at diskutere aktuelle problemstillinger fra hele verden", hedder det bl.a. i begrundelsen, som fortsætter:

"I et unikt program, hvor de to tidligere politiske modstandere Uffe Ellemann-Jensen (V) og Mogens Lykketoft (S) nu mødes respektabelt og åbent som statsmænd, formår de sammen med værten Poul Erik Skammelsen at fange seerne og fremstille og belyse komplicerede problemstillinger så tilpas enkle, at vi får lyst til at høre og lære mere. Desuden medvirker de tre til, at vi som danskere inspireres til at drøfte politik mere lyttende, lærende og reflekterende og medvirker herigennem til, at vi som danskere udvikler vores politiske standpunkter baseret på viden i stedet for baseret på vaneholdninger."

Prisen blev uddelt i dag tirsdag den 27. maj ved idé- og forandringskonferencen Vanebryderdagen, der blev gennemført på Hotel Comwell i Holte.

Tidligere vindere af Vanebryderprisen er René Redzepi, Caroline Wozniacki, Ulrik Wilbek (V), Connie Hedegaard (Kons.), LEGO Koncernen, Lise Egholm og Tivoli.

Ellemann og Lykketoft er fortsat hovedpersoner i TV 2 News’ udenrigsmagasin, som har fået ny vært, Peter Grønborg, efter at Poul Erik Skammelsen for nylig blev vært på 22 Nyhederne på TV 2.



Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002