Kontakt os







 

Ny DR2-satire fra Christiansborg
Onsdag 7. maj 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
'Partiets Mand' følger livet på Christiansborg fra en noget anden vinkel end den, vi kender fra virkeligheden og fra Borgen. Det er dagligdagen på Christiansborg der spiddes satirisk af instruktøren fra 'A-Klassen' og 'Det slører stadig' Parminder Singh. Første gang 14. maj kl. 21.30.


Paprika Steen, Jesper Asholt, Jens Andersen, Rasmus Bruun, Signe Molde-Amelung, Peter Gantzler og Nikolaj Steen med flere giver os et absurd indblik i, hvordan hverdagen ser ud for den store gruppe af MF'ere, partimedarbejdere, pressefolk og ansatte på Christiansborg, der sjældent kommer i mediernes søgelys - og som vi derfor ikke hører nok om.


Suppleantens våde drøm

Socialdemokraten Poul Glengaard (Jesper Asholt) får endelig opfyldt sin drøm om en plads i Folketinget, da fødevareministeren trækker sig og tager orlov på ubestemt tid. Livet som suppleant på Christiansborg er dog ikke helt som forventet, og Pouls ønske om forandring er ikke noget, der vækker glæde rundt om på gangene. Men Poul kan ikke holdes nede, og langsomt begynder han at sætte sit aftryk på dansk politik.

Udover Poul møder seerne bl.a. den energiske pressechef Jeppe (Rasmus Bruun), sekretariatschefen Kirsten (Paprika Steen), der prøver at få det hele til at glide og sekretæren og kørestolsbrugeren Hans (Jens Andersen).

Ingen er fredede, når der bliver gået om bag Christiansborgs tykke mure og givet et komisk og absurd indblik i, hvordan dagligdagen ser ud i magtens centrum. Forbipasserende fra det virkelige liv er Uffe Elbæk, Özlem Cekic, Manu Sareen, Joachim B. Olsen, Mattias Tesfaye, Lene Espersen og Peter Skaarup.

Satireserien 'Partiets mand' er på otte afsnit, der sendes torsdage på DR2. Første gang torsdag den 15. maj kl. 21.30.


Foto: Blandt de medvirkende i 'Partiets mand' er Jesper Asholt og Paprika Steen. (Fotocredit: Fridthjof Film A/S)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002