Kontakt os







 

Loppefund og skjulte skatte på TV 2
Tirsdag 29. april 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
På dansk tv har programserier om skjulte skatte, loppefund og gode handler hittet på tv i det seneste halve år. Nu får TV 2's seere mulighed for at se en dansk tv-serie, som følger både kræmmere og auktionshuset lauritz.coms vurderingseksperter.


Fra den 8. maj er der masser af loppefund og goder handler på TV 2 i en ny reportageserie med titlen 'Fantastiske fund'. Serien har tidligere været sendt på TV 2 Fri, hvor den har været den største seersucces for den lille nichekanal.


Gode fund sælges på lauritz. com

Programserien følger bl.a. Erik Christiansen – 'kræmmer-Erik' – dele ud af sine erfaringer, når han drager ud i jagten efter nye, gode fund. 'Fantastiske fund' er med, når Erik tager på pensionist-loppemarked og finder en Georg Jensen-broche til en billig penge, og håbet er at få solgt den videre på Lauritz. com med en klækkelig fortjeneste.

Lauritz. com, der er et centralt omdrejningspunkt i 'Fantastiske fund', er Nordens største online-auktionshus. Her handles alt fra udstoppede dyr til kunst i millionklassen, og auktionshusets 250 ansatte ved aldrig, hvad de skal vurdere næste gang.

I spidsen for auktionshuset står ægteparret Mette og Bengt Sundstrøm. Siden Bengt Sundstrøm opkøbte Lauritz Christensens Auktioner i 1999 og gjorde det til verdens første online-konverterede auktionshus, har det været drømmen at gøre Lauritz. com lige så udbredt som Ikea. Med over én million registrerede brugere og 10 millioner sidevisninger om ugen er målet nået.


Største succes på TV 2 Fri

I gennemsnit fulgte 84.000 danskere førstegangsudsendelserne af 'Fantastiske fund', da programmerne blev sendt på TV 2 Fri fra begyndelsen af 2014. Det er et højt seertal for helt nye tv-kanaler - og endnu mere end den store rejseserie 'Mit Danmark', hvor Troels Kløvedal fortalte kulturhistorie på sin rejse med Nordkaperen rundt i de danske farvande.

Fire af de fem mest sete enkeltprogrammer på TV 2 Fri er afsnit af 'Fantastiske fund' med henholdsvis 113.000, 104.000, 101.000 og 97.000 seere – det dobbelte af de mest sete programmer på f.eks. tv-kanaler som TLC og Discovery.


Foto: Direktør fra Lauritz. com, Mette Rode Sundstrøm, er taget på kundebesøg på privatskolen Henriette Hørlück, som har indrettet sig næsten udelukkende med auktionsvarer. (Fotograf: Mads Holst Nielsen / TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002