Kontakt os







 

Yahoo på vej med tv-serier
Tirsdag 29. april 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Tv-markedet er for alvor ved at flytte sig fra de traditionelle flow-tv-kanaler over på nettet, hvor der hele tiden dukker nye navne op, der vil levere originalt indhold til de serie-hungrende streaming-forbrugere. Nu melder Yahoo sig også ind i kampen med to nye tv-serier, der får premiere i 2015.
Der er tale om to komedieserier, der har ganske kendte navne bag kameraet. Det skriver digitalt.tv med The Verge som kilde.

Den ene serie kommer til at hedde 'Other Space' og beskrives som en futuristisk komedie, hvor menneskeheden har erobret galaksen og efterhånden er begyndt at kede sig. Serien laves af Paul Feig - kendt for filmen 'Bridesmaids' og for tv-serien 'Freaks and Geeks'.

Den anden serie - 'Sin City Saints' bliver centreret omkring en Silicon Valley-rigmand, der køber et fiktivt basketballhold i Las Vegas, men hurtigt må erkende, at det bliver 'lidt' sværere end forventet.'Sin City Saints' laves af Bryan Gordon (kendt for 'The Office') og Mike Tollin (kendt for 'Varsity Blues').

Begge serier får otte episoder og skulle være klar i begyndelsen af 2015.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002