Kontakt os







 

'Kontant' vinder sag i Byretten
Torsdag 27. februar 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fire medarbejdere fra DR1’s forbrugermagasin ’Kontant’ er i Københavns Byret blevet frikendt i en sag, der var anlagt af spilfirmaet Kiloo i Aarhus.
Kiloo var interessant at tale med for ’Kontant’, da udsendelsen den 9. april sidste år handlede om, hvordan der på nogle spilapplikationer til børn også er mulighed for utilsigtet at foretage køb.

Efter at Pressenævnet i august sidste år udtalte kritik af, at ’Kontant’ i april bragte optagelser fra Kiloos forretningslokaler i Aarhus, da firmaets administrerende direktør havde meddelt, at han ikke ønskede at deltage eller på anden måde medvirke, anlagde Kiloo en privat straffesag mod ’Kontant’s journalister og fotografer.

Sagsøgeren anlagde sagen med påstand om, at DR-medarbejderne skulle have en bøde for at have overtrådt straffeloven ved uberettiget at have skaffet sig adgang til Kiloos lokaler i Klostergade i Aarhus.


Der var fri adgang og ingen dørtelefon

Københavns Byret når imidlertid frem til, at DRs medarbejdere ikke har gjort noget strafbart i juridisk forstand. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Retten fastslog bl.a, at man ikke kan tale om, at ’Kontant’ uberettiget skaffede sig adgang til lokalerne, da der for eksempel var fri adgang fra gaden til Kiloos lokaler på 1. sal, da der ikke var dørtelefon, og da der ikke var skiltet med, at personlig henvendelse forudsatte en forudgående aftale. Retten noterer også, at besøget havde det journalistiske formål at få oplyst, om der var en ledende medarbejder til stede, som ønskede at medvirke i den planlagte udsendelse.

Frifindelsen bliver videre begrundet med, at DRs medarbejdere kun blev kort og forlod Kiloos lokaler, da deres ærinde var udtømt. At direktøren for Kiloo på forhånd havde meddelt, at han ikke ville være med i ’Kontant’, og at ’Kontant’ optog, at han ikke ønskede at medvirkede i udsendelsen, bliver der ikke lagt vægt på i dommen.

Sagsøgeren Kiloo skal nu betale sagens omkostninger på 35.000 kroner.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002