Kontakt os






 

Kristian Farcin-Leth programchef hos Mastiff
Mandag 27. januar 2014
Af Karsten Jensen
 
Mastiff udvider i ledelsen ved at rykke Kristian Farcin-Leth fra producent til programchef. Kristian Farcin-Leth får som programchef det overordnede indholdsmæssige og strategiske ansvar for faktuel underholdning, fakta og reportage men vil fremover fortsat påtage sig eksekverende roller som producent.



Kristian har en baggrund i disse genrer, både som producent hos Mastiff og på Sand TV, men også fra tidligere job hos bl.a. Nordisk Film, Koncern og Eyeworks. Han har blandt meget andet stået bag kendte programmer som ’De unge mødre’ (SBS), ’Singleliv’ (SBS), ’BS og outsiderne’ (TV 2), ’De uperfekte’ (DR3) og ’Sæt pris på dit hjem’ (TV 2) .

Ledelsen i Mastiff udvides med Kristian Farcin-Leths forfremmelse fra fem til seks personer; Mads Ulrick Holmstrup, direktøre, Camilla Gundtoft, samt programcheferne Karen Boel Thomsen, Jacob Juhl, Thomas Meyer og altså Kristian Farcin-Leth.

”TV produktion handler i dén grad om at få fat i de dygtigste mennesker i branchen og ledelsesgruppen kunne ikke få et mere kvalificeret tv-menneske end netop Kristian, så nu er vi særdeles godt rustet til at producere endnu mere dejlig dansk TV i de kommende år,” udtaler Mads Ulrick Holmstrup.

Mastiff A/S er det danske flagskib i den skandinaviske division af den globale mediekoncern, Zodiak Media, og et af Danmarks førende tv-produktionsselskaber.
Mastiff leverer over 200 timers tv i den bedste sendetid årligt og står bag en lang række af de sidste års største tv-succeser som ’Vild med Dans’, ’Kongerigets Klogeste’, ’Toppen af Poppen’, ’Riisings flotte talkshow’, ’Danmarks Sjoveste Barn’, ’Rosa fra Rouladegade’, ’Danish Music Awards’, ’Zulu Awards’, ’Kongerne’, ’Paradise Hotel’, ’Trinny & Susannah’, ’Sæt pris på dit hjem’ etc.



Foto:
Kristian Farcin-Leth. Fotograf: Mastiff.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002