Kontakt os






 

Ingen skjult reklame for stenalder-hotdog
Torsdag 2. januar 2014
Af Karsten Jensen
 
Da tv-værten Christine Feldthaus i sommer så på ’Det moderne urmenneske’ i sit DR1-program ’So F***ing Special’, spiste hun en såkaldt stenalderhotdog på spisestedet ’Palæo’ i København iført en t-shirt fra stedet. Og det var i orden iflg. Radio- og tv-nævnet.
Christine Feldthaus udbrød også i udsendelsen, at stenalderhotdog smager ”sindssygt godt”, ligesom hun fortalte, at Palæo er ét af de få steder i verden, hvor man kan købe stenalderkost som take away.

Vendingerne faldt en seer for brystet. Han gik til Radio- og TV-nævnet – dels fordi han mente, der var tale om skjult reklame for Palæo, ligesom han ikke mente, der eksisterede den fornødne redaktionelle sammenhæng mellem indslaget og udsendelsens øvrige programindhold.


Satte scenen neutralt

Nu har Radio- og TV-nævnet tygget på sagen, og her ser man ingen grund til at skose DR for indslaget, der sammenlagt varede fem et halvt minut i det 28 minutter lange program.

Nævnet fastslår bl.a., at det er i orden på neutral vis at sætte scenen for, hvor restauranten ligger, ligesom nævnet heller ikke mener, at Christine Feldthaus gik over stregen ved at have en t-shirt på fra stedet, da hun i alle indslag i udsendelserne iklæder sig tøj, der matcher den aktivitet, hun følger.

Generelt mener nævnet, at der er en redaktionel begrundelse for at gøre alt, hvad der bliver sagt i programmet – for eksempel da værten sammenligner stenalderhotdoggen med en almindelig hotdog. Og at sige at Palæo er ét af de eneste steder i verden, der sælger take away-stenalderkost er også en oplysning, der har faktuel karakter, mener nævnet.

Så alt i alt konkluderer man, at indslaget om stenalderkost i afsnittet af ’So F***ing Special’ på DR1 den 29. juli sidste år ikke indholdt skjult reklame for Palæo i strid med reklamebekendtgørelsen i radio- og fjernsynsloven.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002