Kontakt os







 

Jul og vejr i 'Den Gamle By' i Aarhus
Mandag 16. december 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I ugen op til jul rykker DR Vejret fra hovedstaden til Aarhus for at sende vejrprogrammet 'Vores Vejr' fra Den Gamle By.
'Vores Julevejr' - som programmet kommer til at hedde, inviterer aarhusianere og andet godtfolk indenfor i 'Den Gamle By', så der kan skabes god julevejrsstemning i den direkte tv-udsendelse.

'Vores Julevejr' bliver sendt direkte efter TV-Avisen. Fra mandag den 16. december til torsdag den 19. december bliver programmet sendt kl. 18.55-19.05, mens det om fredagen, den 20. december, bliver sendt kl. 21.15–21.25.


Gratis adgang efter 18.00

I uge 51 har Den Gamle By åbent kl. 9-18 på hverdage for betalende gæster. I den periode, hvor DR Vejret er på besøg, er der adgang for publikum til optagelserne, og så er der gratis adgang i tidsrummet mellem 18.00 og 19.30.

Publikum til 'Vores Vejr' er velkomne i 1700-tals-værtshuset, Winekes Kælder under Møntmestergården på Torvet. Her er der julehyggeligt og mulighed for at nyde varm 1700-tals punch, øl, kakao og hjemmebag fra Den Gamle Bys egen bager. Så kan publikum skylle optagelserne og ventetiden ned og få varmen i pauserne.

Det er Søren Jacobsen og Mikkel Hybel Fønsskov, der vil præsentere vejrudsigterne hen over ugen.

Når udsendelserne er ovre, vil det være muligt for publikum at få en snak med vejrværterne og se, hvordan teknikken bag en vejrudsendelse fungerer.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002