Kontakt os







 

Religiøse tosser i ny DR3-serie
Torsdag 31. oktober 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Hvordan ser livet ud, når man tror på mirakler? Og hvordan håndterer man hverdagens udfordringer, når der er en gud med i alt, hvad man gør? Det får seerne indblik i, når den nye DR3-serie 'Mirakler i Midtjylland' inviterer indenfor i tre unge stærkt troende menneskers liv.


Gud kan få lamme til at gå, blinde til at se og døve til at høre. Gud kan udrette mirakler. Det hersker der ingen tvivl om hos Steffen, Michael og David fra Midtjyllands Frikirke. De har alle oplevet på mirakuløs vis at blive helbredt af deres gud, og de er overbevist om, at "Guds Helligånd" bor i dem, og at det gør dem i stand til at helbrede overalt på deres vej.

Men hvordan ser livet egentlig ud, når miraklet er en naturlig del af hverdagen? Det giver DR3's nye reportageserie 'Mirakler i Midtjylland' indblik i.

"Mange af os danskere lever vores liv i overbevisningen om, at mirakler ikke findes. DR3 har i denne serie fulgt tre mennesker med den modsatte overbevisning og ser på, hvordan deres tro på mirakler påvirker deres hverdag og indstilling til livet," forklarer redaktør for DR3 Irene Strøyer.

I serien fortæller Steffen, Michael og David om deres baggrund og hvorfor de har valgt at leve et liv, der adskiller sig så meget fra andre unge i Danmark, og seerne bliver indviet i dagligdagen i Midtjyllands Frikirke.

'Mirakler i Midtjylland' har premiere den 6. november klokken 21.00 på DR3.


Foto: I reportageserien 'Mirakler i Midtjylland' følger DR3 tre stærkt troende, unge mænd og deres dagligdag i Midtjyllands Frikirke. (Fotocredit: Strix)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002