Kontakt os






 

Fortsat Champions League på TV3
Torsdag 31. oktober 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
MTG - og dermed TV3 og Viasat - har sikret sig retten til at vise verdens bedste klubfodbold-turnering, UEFA Champions League, frem til og med sæsonen 2017/2018 – altså en forlængelse af den nuværende aftale med yderligere tre år.
UEFA Champions League er en af de mest populære og seerstærke fodboldturneringer i verden med spillere som Messi, Ronaldo, Aguero, Ibrahimovic, Robben og andre verdensstjerner. Finalen i år på Wembley Stadium i London blev på verdensplan set af 360 millioner mennesker. I Danmark fulgte mere end en halv million seere med, da Bayern München vandt 2-1 over Borussia Dortmund.

MTG har siden 1992 haft retten til at vise UEFA Champions League, og med den nye aftale kan MTG fortsat give seerne alt det bedste fra turneringen frem til og med sommeren 2018, skriver MTG i dag i en pressemeddelelse.

"UEFA Champions League er uden sammenligning den største, internationale fodboldturnering for klubhold og ekstrem populær blandt fodboldfans. Turneringen samler alle topspillere og trænere fra de europæiske klubber. Vi er rigtige glade for, at vi får endnu tre år til at underholde seere og kunder med fodbold fra den absolutte topklasse, og vi glæder os til fortsat at udvikle det stærke produkt," udtaler chef for TV3 Sport, Peter Nørrelund.

I dag kan seerne følge UEFA Champions League-kampene på TV3+, TV3 Sport 1 og TV3 Sport 2. Viasats parabolkunder har en ekstra fordel, da flere af live-kampene vises på Viasats Xtra-kanaler. Derudover er alle kampene tilgængelige på streaming-tjenesten Viaplay, der kan anvendes med pc, tablets, smart phones og smart tv.

Den nye rettighedsaftale, der løber til sommeren 2018, betyder, at Viasat og TV3-koncernen fortsat kan levere indholdet på de forskellige platforme, så seerne har flere muligheder og større valgfrihed, når de skal se deres yndlingshold spille.

Den nye rettighedsaftale gælder for både Danmark, Sverige og Norge. Foruden retten til at vise selve UEFA Champions League-turneringen dækker de nye rettigheder også den årlige UEFA Super Cup i august, som vil blive afviklet tre gange i den nye aftaleperiode. I UEFA Super Cup mødes sidste sæsons vinder af UEFA Champions League og vinderen af UEFA Europa League.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002