Kontakt os







 

Så er der igen penge på bordet på TV 2
Onsdag 4. september 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Claus Elming er på søndag den 8. september kl. 20 tilbage med anden sæson af TV 2's gameshow 'Pengene på bordet' - denne gang med den hidtil største præmie i programmets historie.

Fra på søndag kan TV 2's seere igen spille og gætte med, når vært Claus Elming åbner en ny sæson af gameshowet 'Pengene på bordet.'

Claus Elming er klar til at gøre sine gæster til millionærer ved at forære dem to millioner kroner i kolde kontanter – endda før de har svaret på noget som helst.

Men hvis de vil have de dejlige penge med ud af studiet, skal de satse pengene klogt og svare rigtigt på otte spørgsmål.


Den hidtil største præmie i programmets historie

Den nye sæson byder på masser af quiz og spænding med både kærester, ægtepar og søskende, og så uddeler Claus Elming i dette efterår den hidtil største præmie i programmets historie, lover TV 2 i dag i en pressemeddelelse.

I det første program får de to brødre Søren og Anders fra Aarhus chancen for at gå derfra med kontanter, og de håber at vinde nok til at hjælpe socialt udsatte. Spørgsmålet er bare, om de kan holde nerverne i ro og svare på de otte spørgsmål.

De grønlandske søstre Anja og Nivi når også op til pulten i studiet for at spille med, og de går efter den helt store gevinst, for de vil gerne kunne købe en hval...

Man kan - også denne gang - udover at følge programmet på TV 2 tillige spille med i 'Pengene på bordet'-appen til iPhone og iPad.


Foto: De grønlandske søstre Anja og Nivi når også op til pulten i studiet for at spille med, og de går efter den helt store gevinst, for de vil gerne kunne købe en hval. (Fotograf: Lærke Rasmussen/TV 2).



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002