Kontakt os







 

TV2/Nord vil lytte til seerne
Fredag 30. august 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV2/Nord får i disse dage ny direktør - Mikael Justesen. Og han lægger stærkt ud i forhold til at gå i dialog med den nordjyske tv-stations seere. I den kommende tid drager han nemlig - sammen med andre medarbejdere fra TV2/Nord - på en inspirationskaravane til samtlige kommuner i TV2/Nords dækningsområde.


"Hvad synes du egentlig om TV2/Nord?" er det spørgsmål, TV2/Nords nye direktør kommer til at stille en del gange i den kommende tid. Han lægger vægt på seernes forventninger og vil gerne vide, hvad den regionale tv-kanal laver for meget af og for lidt af - hvad man slet ikke burde lave og hvad man burde gå i gang med.

For at finde ud af det, indleder den nye 'stationsforstander' - sammen med en flok af medarbejdere fra TV2/Nord - her i efteråret en inspirationskaravane i hele Nordjylland.

Direktør Mikael Justesen understreger dog, at man selvfølgelig også selv har masser af ideer.

"Vi har eksempelvis netop besluttet at lave et nyhedsjægerkorps, der får til opgave at hæve kvaliteten på vores nyhedsudsendelser," skriver han således i en klumme på TV2/Nords hjemmeside.

TV2/Nord holder i øvrigt i dag reception mellem kl. 13 og 15 for samarbejdspartnere, leverandører og venner af huset.


Foto: TV2/Nords nye direktør Mikael Justesen. (Fotograf: Svenn Hjartarson)



Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002