Kontakt os






 

Seerne svigter TV Midtvest eller gør de?
Mandag 1. juli 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV Midtvest har nu færrest seere af alle TV 2's regionale tv-stationer, skriver Dagbladet Ring- købing-Skjern - men det passer ikke. TV Midtvest siger selv, at de ligger i toppen.

TV Midtvest har i mange år kunnet prale af at have godt fat i de midt-og vestjyske tv-seere, men dem bliver der færre og færre af. I hvert fald, hvis man ser på Gallups seertal, hvor TV Midtvest i uge 25 havde et gennemsnit på blot 39.000 seere på deres udsendelse fra klokken 19.30 til klokken 20.00. Det er 30.000 færre seere end på samme tidspunkt for to år siden.

Og sammenligner man seertallene for de fem foregående uger, ser det lige så sløjt ud.

Seertallene for uge 25 betyder ikke bare, at TV Midtvest er den kanal med det laveste antal seere, den har også den laveste andel af seere blandt TV 2' s regioner - hvis man ser bort fra Lorry og TV 2 Østjylland, der har svært ved at hamle op med de øvrige TV 2-regioner.
11 procent af midt-og vestjyderne valgte således at slå over på TV Midtvest i uge 25. Det skriver den lokale avis, Dagbladet.

Men det er lodret løgn, svarer direktør for TV Midtvest, Ivar Brændgaard.

Han svarer, at midt-og vestjyderne ikke ser så meget fjernsyn klokken 19.30 i juni. Sådan har det været hvert år. Men af dem, der har lukket op for fjernsynet i uge 25 kl. 19.30, vælger 46,6 procent at stille ind på TV Midtvest. Det er altså hver anden seer, og her er TV Midtvest derfor nr. 2 blandt regionerne.

Men det betyder ikke, som Dagbladet så flot konkluderer, at midt- og vestjyderne så har opgivet at se TV Midtvest, skriver tv-chefen videre. I vores nyhedsudsendelse kl. 22.22 i samme uge er seerne kommet ind fra haven og andre udendørs sysler. Her ser 12,6 procent af alle midt-og vestjyder TV Midtvests nyhedsudsendelse. Så her findes altså yderligere 32.000 seere. Igen ligger TV Midtvest på 2. pladsen.

Hvis Dagbladet ville have kigget på perioden 1. - 25. juni, så ligger TV Midtvest på 2. pladsen i seertal kl. 19.30, men fører stort, når der kigges på, hvor mange af de seere, der overhovedet har lukket op for tv, der vælger at se TV Midtvest, nemlig 47,3 procent. Det samme gør sig gældende i 22.22-udsendelsen.

Så selv i juni, som er den notorisk svageste måned, kan TV Midtvest bevare 2. pladsen i seertal og klare 1. pladsen, når det gælder om, hvor mange af dem, som faktisk har lukket op for tv, der så vælger at se TV Midtvest.

Dertil kommer så alle dem, som ser TV Midtvests nyheder på stationens egen kanal, hvor TV Midtvest også er i førerfeltet.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002