Kontakt os






 

DR bragte ikke skjult reklame for smykkefirma
Fredag 28. juni 2013
Af Karsten Jensen
 
Ifølge radio- og tv-nævnet var der ikke tale om skjult reklame i TV-Avisens indslag om guldsalg tidligere på året.
Den 22. februar 2013 sendte TV-Avisen et indslag om, at flere og flere danskere sælger deres gamle guld til smykkeforhandlere, og i den forbindelse blev smykkefirmaet Nyfortuna omtalt. En seer klagede efterfølgende til radio- og tv-nævnet, fordi han mente, at smykkefirmaet havde fået omtale i bedste sendetid.

Nævnet har dog netop slået fast, at TV-Avisen ganske vist fremhævede smykkefirmaet, men at det var redaktionelt begrundet med henblik på at fortælle historien om en tendens i tiden. I kendelsen bliver det nævnt, at Nyfortunas logo ikke bliver vist, og at navnet kun fremgår kortvarigt.

Illustrerede en tendens
TV-Avisen selv har i et høringssvar fortalt, at den redaktionelle grund til at nævne Nyfortuna var, at DR ønskede at illustrere tendensen ved at følge et firma og dets kunder. Netop det, lagde nævnet også vægt på sin begrundelse:

"Virksomheden Nyfortuna anvendes i det påklagede indslag til eksemplificering af et forbrugerfænomen."

På den baggrund fandt nævnet ikke, at DR lavede skjult reklame for smykkefirmaet.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002