Kontakt os







 

Privatejede medier i fælles angreb på DR
Torsdag 30. maj 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Der er public service-høring på Christiansborg i dag, og den anledning benyttes af bl.a. dagbladene og de private tv-kanaler til at rette en skarp kritik af det licensfinansierede DR. DR fylder for meget og public service-begrebet er gået for vidt. DR afviser.
De privatejede medier, der som udgangspunkt skal tjene pengene selv og for tiden kæmper for at få brugerne til at betale på nettet, er trætte af at se DR sprede sig med gratis tilbud på deres 'territorium', skriver Jyllands-Posten i dag.

"Det vigtigste spørgsmål er, hvor meget statens medier skal fylde, og i hvilken udstrækning skal de kvæle de kommercielle medier på de digitale platforme," siger Lisbeth Knudsen, koncernchef i Berlingske Media.

Direktør i Danske Medier, Ebbe Dal, peger på, at der ikke er noget grund til at public service-medierne skal brede sig på nettet. Han undrer sig samtidigt over, at man styrker de statslige medier i en tid, hvor de private kæmper for livet.

Ebbe Dal og kritiserer også dagens public service-høring for slagside, fordi alle de ti indlægsholdere selv kommer fra public service-verdenen. Ingen kommer fra de private.

Fra den privatejede tv-station SBS Discovery siger informationschef Jesper Jürgensen, at man f. eks. i lanceringen af ungdomskanalen DR3 oplever, at DR siger ét og gør noget andet.

Overdirektør Erik Aller fra Aller Holding mener, at DRs egen definition af public service som værende 'noget for alle' beviser, at DR er i konkurrence med de kommercielle.


DR er ikke blevet større

DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, siger til Jyllands-Posten, at hun tror, at debatten er opstået fordi det kommercielle marked er presset.

"DR er ikke blevet større. Mellem 2004 og 2012 ligger vores indtægter fuldstændig fladt og er ikke steget," understreger hun og tilføjer, at DR har samme antal tv-kanaler som før og faktisk har fået færre radiokanaler end det tidligere var tilfældet.

Generaldirektøren forsvarer også DRs tilstedeværelse med nyheder på nettet. Nyheder er en hjørnesten i public service-opgaven, og DR er til stede, hvor danskerne er, siger hun.

Maria Rørbye Rønn er bekymret for, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis staten forbyder DR at levere nyheder på nettet.

"Det vil ramme det generelle oplysningsniveau, hvis dagbladene indfører en betalingsmur, og Danske Medier får held med sin lobbykampagne om at sætte hegn rundt om DR. Så vil der være en stor gruppe i det her land, der enten ikke kan eller ikke vil betale for nyheder og samtidig må undvære DRs tilbud," siger hun.


Stats-tv fylder rigtigt meget i Danmark

Sammenligner man med de andre nordiske lande og Storbritannien, har Danmark et langt større antal statslige tv-kanaler.

Jyllands-Posten har beregnet, at der i Danmark - med 12 statslige tv-kanaler - er 509.000 indbyggere pr. statslig tv-kanal.

I Sverige har man 1.583.000 indbyggere pr. statslig kanal, i Norge 1.666.000 indbyggere pr. statslig kanal, i Storbritannien og Nordirland har man 6.100.000 mio. indbygere pr. statslig kanal og i Finland 1.080.000 indbyggere pr. statslig kanal.

Avisen konkluderer, at ingen andre steder i det demokratiske Europa står de statslige medier så stærkt som i Danmark.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002