Kontakt os







 

USA: To tv-serier fremover kun på nettet
Tirsdag 30. april 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
To sæbeoperaer 'All My Children' og 'One Life to Live' var egentlig blevet droppet af tv-stationen ABC efter hhv. 41 og 43 år på skærmen, fordi for få kiggede med. Men nu får de to serier et nyt liv på internettet, hvor kravet til seertal er meget mindre.


I 2011 opgav ABC at sende serierne 'All My Children' og 'One Life to Live'. Efter at have været sendt i mere end 40 år var interessen blandt seerne ikke stor nok længere.

Men produktionsselskabet Prospect Park købte rettighederne til de to tv-serier, og i går mandag var der så premiere på to nye sæsoner med serierne. Ikke på tv - men på iTunes og streamingtjenesten Hulu.

For at få økonomien til at hænge sammen har Prospect Park reduceret omkostninger fra omkring 185.000 dollars (1.1 mio. kr.) til kun 80.000 dollars (465.000 kr.) pr. afsnit. Det er sket ved at indgå en ny aftale med skuespillerne, flytte produktionen til et sted, hvor omkostningerne er lavere og ved at reduce længden af hvert afsnit fra en time til en halv time.

Mens ABC skulle have 3-4 mio. seere, så kan Prospect Park få det til at hænge sammen med omkring en halv million seere. Det skyldes - udover de reducerede produktionsomkostninger - at det er mere målrettet på nettet, og at der på iTunes betales for hvert afsnit, der ses.

"Igen ser vi at sæbeoperaerne er i spidsen, når det gælder om at skifte til den dominerende platform," siger professor Abigail De Kosnik fra University of California til The New York Times. "Præcis som sæbeoperaerne flyttede fra radio til tv, da tv begyndte at blive mere dominerende end radio, så ser vi at sæbeoperaerne nu skifter til internettet eftersom internettet er ved at blive mere dominerende end tv".


Foto: 'One Life To Live'


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002