Kontakt os







 

Jes Dorphs kæreste debuterer som tv-vært
Mandag 29. april 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I aften har TV3 premiere på et helt nyt boligprogram, ’Hjælp mit hus skal sælges’. Vært er Jes Dorph-Petersens kæreste Louise Lehrmann, der fortæller til bt.dk, at det har været grænseoverskridende for hende at lave programmerne.


’Hjælp mit hus skal sælges’ er programmet, hvor desperate boligejere får hjælp til at komme af med deres ellers usælgelige bolig, inden det går på tvangsauktion.

"Det har været grænseoverskridende. For jeg har selv haft hænderne nede i folks ting," siger Louise Lehrmann om sin deltagelse i programmet, hvor hun - sammen med håndværker Ulrik Foss - ommøblerer deltagernes bolig, så det bliver nemmere at få det solgt.

Hun husker specielt ét bestemt hus.

"Det var en lille-bitte villa i Brønshøj, hvor der boede en enlig far og hans to døtre. Huset var virkelig slidt, fordi han helt havde mistet grebet for 10 år siden," fortæller Louise Lehrmann til bt.dk. I de to dage, optagelserne stod på, kom hun på en stor følelsesmæssig rejse.

Først havde Louise Lehrmann en god fornemmelse, men så gik alt galt, og holdet kom til at arbejde om natten for at få det færdigt.

"Min udfordring var, at jeg næsten ikke måtte skaffe nye møbler, fordi det skulle være så realistisk som muligt. Så jeg har gjort det, så godt jeg kunne med folks egne ting," slutter Louise Lehrmann.

Første afsnit af 'Hjælp mit hus skal sælges' sendes På TV3 i aften - mandag den 29. april - kl. 20.


Se også: http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=21652


Foto: Vært på 'Hjælp mit hus skal sælges' Louise Lehrmann. (Fotograf: Lars E. Andreasen)


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002