Kontakt os







 

Tommy Kenter og Alexandre Willaume er nye lærere i anden sæson af 'Rita'
Torsdag 31. januar 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når sæson to af 'Rita' går i luften på TV 2 i løbet af efteråret, er der sket meget siden sidst. Bl.a. er Islevgård skole blevet sammenlagt med en anden skole, og det betyder, at der er kommet to nye lærere: den ældre og fastlåste Erik (Tommy Kenter) , og den yngre, stræbsomme Jonas (Alexandre Willaume).


Tommy Kenter spiller rollen som den gammeldags skolelærer Erik, der kommer fra den anden skole, som Islevgård Skole er blevet lagt sammen med. Han har ikke helt fulgt med udviklingen - og bl.a. har han det lidt svært med den nye teknologi, oplyser TV 2 i dag. Det betyder, at både forældre og elever er utilfredse med Erik. Eleverne begynder at mobbe Erik så meget, at han går helt ned med flaget.

Den anden nye lærer er Jonas. Han spilles af Alexandre Willaume, som er kendt fra reklamerne med Vupti-Pede og som Ludvigs far i julekalenderen 'Ludvig og julemanden'. Jonas var rektor på den anden skole og har lidt svært ved at indordne sig som menig lærer, skriver TV 2 videre. På mange måder er han det mandlige modstykke til den rebelske Rita, og bliver .. måske ikke overraskende .. tiltrukket af netop Rita, hvilket bliver gengældt fra hendes side.

Dermed er der lagt op til det helt store trekantsdrama - i sæson 2 af TV 2-serien 'Rita' - mellem Rita, Rasmus (skolens rektor) og Jonas.


Foto: Tommy Kenter (foto fra Revyperler 2013) og Alexandre Willaume (foto fra Willaumes fan-side på Facebook) er de to nye i dramaserien 'Rita' sæson 2, der vises på TV 2 til efteråret.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002