Kontakt os







 

7'eren får gaming-program
Torsdag 20. december 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Lørdag den 5. januar kl. 21 er der premiere på et ugentligt spilmagasin på den nye tv-kanal 7’eren. Programmet kommer til at hedde 'Gamers OneTake' og får to spil-nørder Thomas Bense og Nicolas Estrup som værter.


Thomas Bense og Nicolas Estrup har en fortid på Pixel.tv og Thomas Bense er kendt fra 'Go' Morgen Danmark', hvor han tidligere har leveret spil-analyser og kække bemærkninger om de nyeste spil og apps. Nu løfter Thomas Bense og Nicolas Estrup deres erfaringer op til et nyt level, når de lørdag den 5. januar kl. 21 for første gang står i spidsen for 'Gamers OneTake' på 7’eren.

I 'Gamers OneTake' tager de to værter et kig på ugens vigtigste, sjoveste, mærkeligste, bedste og dyreste spil og app's. De opdaterer seerne på, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Værterne leverer deres bud på, hvad der bliver det næste store, og hvad der har skuffet fælt. De kommer også med de nyeste rygter - og svarer på spørgsmål fra seerne. Programmerne bliver, som titlen antyder, optaget i one take, hvilket skulle være med til at give programmet et flow, som enhver spil-fanatiker vil føle sig hjemme i.

Thomas Bense og Nicolas Estrup er meget glade for at optage tv på denne måde: ”Vi sender programmet fuldstændig uredigeret og u-censureret, for så bliver det meget mere ærligt og ægte. Når programmet starter, begynder en nedtælling på skærmen, og når tiden er gået, er programmet slut. Og skulle vi få et gigantisk grineflip, så kommer det med i programmet. Og jeg vil da slet ikke afvise at det kan ske. Vi har jo blandt andet 'lorte-kufferten', hvor vi præsenterer noget lort for hinanden”, fortæller Thomas Bense.

I premiereprogrammet den 5. januar ser værterne tilbage på årets bedste - og værste spil i 2012 - og frem mod de spil, de forventer sig allermest af i 2013.


Foto: Thomas Bense og Nicoals Estrup


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002