Kontakt os







 

DR1 sender 'Året DR gik' 2. juledag
Fredag 30. november 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Med Louise Wolff og Klaus Bundgård Povlsen i spidsen sender DR1 programmet 'Året DR gik' 2. juledag kl. 20. Det handler om årets væsentligste begivenheder og bliver sendt fra Faconer Salen med 2000 publikummer.

De to værter - Louise Wolff fra Aftenshowet og Klaus Bundgård Povlsen fra TV-Avisen - lover, at der bliver plads til både smil, overraskelser og mere alvorlige miner for seere og publikum, når DR1 ser tilbage på året der gik.

"Seerne kan glæde sig til at genopleve årets største, sjoveste, rørende og mærkelige begivenheder. Flere af årets hovedpersoner vil medvirke i programmet, og så bliver der flere store musikalske indslag," fortæller Louise Wolff og Klaus Bundgård Povlsen.

I modsætning til de senere år bliver 'Året DR gik' denne gang lavet med et stort publikum som vidner. Det foregår i Falconer Salen på Frederiksberg, hvor sportsfolk, politikere og DRs egne værter sammen med 2.000 publikummer er med til at danne en festlig ramme om årets tilbageblik.

"Vi glæder os meget til, sammen med hele Danmark, at sætte et både festligt og oplysende punktum for 2012.'Året DR gik' er en vigtig tradition på DR1 op mod årsskiftet og allerede 2. juledag får seerne mulighed for at genopleve årets store begivenheder fra DRs perspektiv," siger DR1s kanalchef, Lotte Lindegaard.


Foto: Værter på 'Året DR gik' 2012: Louise Wolff og Klaus Bundgård Povlsen. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002