Kontakt os







 

Sven Clausen fra DR til TV 2
Fredag 30. november 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Producer på DR siden 1984 - Sven Clausen - forlader fra årsskiftet DR for i stedet at tiltræde en stilling som drama-konsulent for TV 2. Sven Clausen har produceret en perlerække af dramaserier - så som 'Taxa', 'Rejseholdet', 'Ørnen', 'Krøniken' og 'Livvagterne'.


Sven Clausen er uddannet dramaturg fra Aarhus Universitet i 1973. Han var derefter frem til 1984 souschef på Aalborg Teater. I 1984 blev Sven Clausen hentet til DR, i første omgang som dramaturg, og fra 1987 som producent i TV-Drama. Her har han først og fremmest udviklet, og løbende raffineret, serie-produktionen med krav om høj kvalitet i alle funktioner.

Sven Clausen har flere gange modtaget priser for sit arbejde. Han har bl.a. modtaget 'Årets Otto' ved Producentforeningens TV-festival i 2004 og i 2005 blev blev kåret som 'Bedste internationale producent af drama serier' ved Monte Carlo Television Festival.

Men nu må Sven Clausen stoppe i DR, fordi han - iflg. BT - ligesom den fhv. chef Ingolf Gabold, er faldet for aldersgrænsen.

Men det er ikke farvel til tv. Sven Clausen fortsætter som drama-konsulent - men nu hos konkurrenten TV 2.


Foto: Sven Clausen. (Fotograf: Ulla Voigt)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002