Kontakt os






 

Tekst-tv stadig mest brugt - når tv-programmet skal tjekkes
Tirsdag 11. september 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når danskerne skal beslutte sig for, hvad de skal se i fjernsynet, er det knappen på fjernbetjeningen til tekst-tv, der bliver trykket på i langt de fleste tilfælde. Men brugen af tekst-tv går tilbage - samtidigt med at brugen af EPG vokser.
Tekst-tv blev udviklet af BBC i 1970'erne og kom til Danmarks Radio den 15. maj 1983 og kan dermed fejre 30 år i Danmark næste forår, skriver Politiken.dk.

Teknikken, der består af tekstsider på kun to kilobyte pr. side og med hver deres nummer, bliver sendt som en del af tv-signalet, og er stort set ikke ændret siden. Eneste markante ændring er, at det går væsentligt hurtigere på nyere tv-apparater.

DRs Dorthe Feldtskov har været med fra tekst-tv's start og er ikke i tvivl om, hvorfor tekst-tv er så populært: "Du får det koncentreret. Det er den rene historie eller den rene besked. Og så er det lige ved hånden", siger hun til Politiken.

Selv om brugen af tekst-tv stadig er den populæreste måde at orientere sig om, hvad der kommer i fjernsynet, er der dog sket en tilbagegang. Fra 38 procent i 2010 til 31 procent i 2012.


Andre gamle medier også populære

Det er i det hele taget de 'gamle' medier, der stadig er i høj kurs som værktøj til at finde frem til tv-programmerne. Mens tekst-tv stadig er det mest brugte, så kommer avisernes programoversigter ind på anden pladsen, og ugebladenes tv-oversigter er det tredje mest brugte redskab.

Først som nummer 5 og 6 kommer de moderne medier som internettet og EPG'en - elektronisk program guide.


EPG i stor fremgang

Mens danskernes brug af nettet til at finde frem til, hvad der skal på tv-skærmen er næsten uændret, er der stor fremgang i brugen af de EPG - op fra 12 pct. i 2010 til 17 pct. i 2012.

Faktisk er der tilbagegang på alle de andre platforme som TNS Gallup - for BFE, Branchen Forbrugerelektronik - har spurgt danskerne om. Især er tilbagegangen størst for tekst-tv og avisernes programoversigter


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002