Kontakt os







 

Joakim Frøsig-Andersen ny
journalistisk chef for DR Sporten

Fredag 6. juli 2012
Af Karsten Jensen
 
Mens DR Sportens medarbejdere for øjeblikket rejser verden rundt for at dække EM, OL, Tour de France, Scandinavian Open i håndbold og mange andre sportsbegivenheder, har de nu fået en journalistisk chef.
Den 40-årige Joakim Frøsig-Andersen er netop blevet ansat i den nyoprettede stilling, og han tiltræder den 1. september.

Joakim Frøsig-Andersen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 1996, og han kommer til DR fra en stilling som tilrettelægger og redaktionschef på Metronome Productions i København.

Den nye journalistiske chef er bestemt ikke ubekendt med DR, for han var ansat på DR Sporten fra 1996 til 2000 – først i TV-Byen og senere i Aarhus.

Fra 2000 til 2011 var han først fire år som reporter og redaktionssekretær på TV 2 Nyhederne i Odense, og siden var han alt fra reporter over redaktionssekretær til redaktør og redaktionschef på TV 2 Sporten i den fynske hovedstad.

Kan godt lide kombinationen
Chefen for DR Sporten, Tine Bendix, siger, at hun er meget glad for at få en journalistisk chef med så stærk en profil som Joakim Frøsig-Andersens.

”Det er 12 år siden, han har været i DR, og i den tid har han beskæftiget sig med sport, men også med nyheder og underholdning. Og det er den kombination, hans stærke journalistiske faglighed og hans ledererfaring, der har gjort, at vi er vildt glade for at få ham på chefholdet i DR Nyheder. Jeg er sikker på, at han kan være med til at styrke den udvikling, DR Sporten er inde i,” siger hun.


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002