Kontakt os







 

TV 2 bedst til at lave nye tv-hits
blandt de unge

Onsdag 4. juli 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 stod i 1. halvår 2012 bag de fleste nye programserier, som blev tv-hits hos de 21-50 årige. Men TV 2 er også førende, når det handler om at tiltrække de 3-21 årige; det er bare med fem programmer, der alle er producerede for voksne. Først på 6. pladsen kommer et program for målgruppen - nemlig DR-serien 'Limbo'.

De fem mest sete, nye programserier - blandt børn og unge på mellem 3 og 21 år - i 1. halvår 2012 - kommer fra TV 2. Allerbedst klarede TV 2's sangkonkurrence 'Voice - Danmarks største stemme' sig. Det viser en opgørelse, som TV 2 har lavet for tvnyt.com.

På de følgende pladser ligger TV 2’s sketchshow 'Andreas Bo - indenrigs', den prisbelønnede dramaserie 'Rita', reportageserien ’De bortførte børn’ og reportageserien 'Ung med de gamle' om at bygge bro over generationsforskellene i det danske samfund.

Først på 6. pladsen kommer et program, der er produceret for især børn og unge, nemlig DR1’s familedramaserie ’Limbo’ med fire 12-årige børn i hovedrollerne.

’Limbo’ er samtidigt et af de få programmer, der ikke tillige optræder på listen over tv-hits blandt de 21-50-årige: http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=20566

Det er i øvrigt TV 2 og DR1, der massivt dominerer Top 15 hitlisten, men der er dog blevet plads til et par programmer fra TV3 – med ’Divaer i junglen’ på en 10. plads, som den bedst placerede nye programserie fra TV3.


Her er oversigten over nye udsendelsesrækker i 2012 - top 15 - blandt de 3-20-årige bereget af TV 2 for tvnyt.com på baggrund af data fra Gallup: Placering - kanal - program - rating i pct. - share i pct.

1. TV 2 - Voice – Danmarks største stemme - 192.000 - 15,7 pct. - 47 pct.
2. TV 2 - Andreas Bo – indenrigs - 149.000 - 12,1 pct. - 39 pct.
3. TV 2 - Rita - 132.000 - 10,8 pct. - 50 pct.
4. TV 2 - De bortførte børn - 88.000 - 7,2 pct. - 36 pct.
5. TV 2 - Ung med de gamle - 73.000 - 5,9 pct. - 32 pct.
6. DR1 - Limbo - 66.000 - 5,4 pct. - 27 pct.
7. DR1 - Price og Blomsterberg - 63.000 - 5,1 pct. - 17 pct.
8. DR1 - Kæft, trit og flere knus - 60.000 - 4,8 pct. - 25 pct.
9. TV 2 - Ingen kære mor – alene i Himalaya - 56.000 - 4,6 pct. - 27 pct.
10. TV3 - Divaer i junglen - 52.000 - 4,2 pct. - 24 pct.
11. TV 2 - Korrespondenterne - 45.000 - 3,7 pct. - 22 pct.
12. TV 2 - Stor, større – megafamilier - 36.000 - 2,9 pct. - 19 pct.
13. DR1 - Restaurant bag tremmer - 36.000 - 2,9 pct. - 17 pct.
14. TV3 - Paradise Hotel Reunion - 34.000 - 2,7 pct. - 24 pct.
15. DR1 - Blod, sved og ris - 34.000 - 2,7 pct. - 15 pct.

Bemærk: Episoder fra slutningen af november og december er medtaget, hvis en ny programserie havde ’skæv’ sæsonstart i slutningen af 2011 (det gælder f.eks. ’Voice’ på TV 2 og ’Price og Blomsterberg’ på DR1)


Foto: Dommerne i 'Voice' på TV 2. (Fotograf: Per Arnesen / TV 2)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002