Kontakt os







 

Arne Notkin fra DR til TV 2 News
Torsdag 28. juni 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den tidligere kanalchef for DR2, Arne Notkin, bliver fra 1. august redaktør på 'Kulturen på News'.


Arne Notkin har været godt rundt i mediebranchen igennem årene. Udover DR2 og senest DR P1 har han været på BT, TV 2/Lorry, Weekendavisen og TV-Avisen – og nu går turen altså til TV 2 News som ny redaktør for 'Kulturen på News'.

Her skal Arne Notkin – sammen med værten Stéphanie Surrugue og resten af redaktionen – stå i spidsen for den fortsatte udvikling af 'Kulturen på News'.

Programmet går i aften på sommerpause efter ugens fire udsendelser fra kulturminister Uffe Elbæks kontor, hvorfra 'Kulturen på News' har sat fokus på, hvem der har magten i dansk kulturliv.

"Jeg er rigtig glad for, at Arne Notkin har sagt ja til at blive redaktør for på 'Kulturen på News', for han er en af de mest erfarne og inspirerende mediechefer herhjemme. Vi har høje ambitioner for programmet, og jeg er sikker på, at Arne Notkin kan løfte den opgave," siger kanalchef Mikkel Hertz, TV 2 News.

Arne Notkin er begejstret for TV 2 News’ ambitioner på kulturområdet, hvor kulturstof behandles nyhedsmæssigt, kritisk og debatterende.

"Det har ikke været en let beslutning at forlade DR. Men jeg har fulgt News med stigende respekt fra kanalens allerførste skridt og er stærkt tiltrukket af den blanding af hurtig opdatering og dyb – og til tider nørdet - fordybelse, som karakteriserer kanalen. Og jeg føler det som et kæmpe privilegium og en skæg udfordring, at jeg får chancen for at bidrage til kanalens vækst netop på kulturområdet," siger Arne Notkin.


Foto: Arne Notkin (Fotograf: Henrik Ohsten / TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002