Kontakt os







 

Mere nyt sommer-tv på DR
Torsdag 31. maj 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I morgen begynder den danske sommer, og det betyder traditionelt masser af genudsendelser på tv. Sådan bliver det også i år, men på DR vil man også - især i aftentimerne - kunne se nye programmer.
DR1 byder på masser af nyt sommer-tv, skriver DR i en pressemeddelelse - og fremhæver Søren Ryge 'live' fra haven, ’Hammerslag Sommermix’, ’Kyst til Kyst’, ’80’erne tur-retur’ og ’Her er dit liv’.

'Aftenshowet' sender mandag til torsdag klokken 19.00-20.00 sommeren igennem – blandt andet fra Kongens Have i København.

Der bliver også plads til gensyn med efterspurgte DR-klassikere som ’Rejseholdet’ og ’Spise med Price’.

DR2 byder på en række premierer. Seerne kan bl.a. se de historiske dramaer ’Anno 1790’ og ’Borgia’, en tur i urtehaven med Camilla Plum og en rejse rundt på danske øer i programrækken 'På ø-eventyr' med Anne (Hjernøe) og Anders’ (Agger).

Derudover er der grinagtige gensyn med 'Drengene fra Angora' og en hel masse engelske krimier i ’Midnight Murder’ hver dag sommeren igennem.

Ifølge DR1’s kanalchef Lotte Lindegaard er det en sammensætning, der er skabt med blik for danskernes sommer-tv-vaner.

”Der er stor forskel på danskerne tv-sening sommer og vinter, og det prøver vi selvfølgelig at planlægge efter. Færre ser tv, og derfor ville mange danskere nok reagere, hvis vi lancerede en stor drama- eller underholdningsproduktion dér. Så selvom der stadig er ting, vi justerer på, er vi rigtig glade for, at vi ud fra erfaringerne fra sidste år er ved at nærme os den rigtige balance i sommer-programplanlægningen,” fortæller Lotte Lindegaard.

Sidst - men ikke mindst - er det stort sportsår. Dette betyder, ifølge Lotte Lindegaard, også en masse førstegangstimer hen over sommeren og dermed færre genudsendelser.


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002