Kontakt os







 

Optagelserne til 'Danmarks Næste Topmodel' er i gang
Onsdag 30. maj 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Optagelserne til Kanal 4 programmet 'Danmarks Næste Topmodel' er nu skudt godt i gang. Tyve udvalgte piger fra hele landet mødte spændte i går op på settet, hvor de for første gang skulle møde vært Caroline Fleming og dommerne Uffe Buchard, Oliver Bjerrehuus og Jesper Thomsen.

I regn og rusk mødte de tyve smukke modelspirer op til første optagedag på tredje sæson af 'Danmarks Næste Topmodel'. Settet emmede af nervøsitet og spænding blandt pigerne, da de ankom, skriver SBS i en pressemeddelelse.

De næste fem uger giver Kanal 4 dem en unik mulighed for at få et eksklusivt indblik i modeverden og blive kyndigt vejledt af topprofessionelle branchefolk.

I år er der for første gang et tvillingepar med i programmet, det er Hanna og Emma Rolsted Jensen på 15 år fra Sorø. Blandt de tyve modelaspiranter er bl.a. Gudrunir Hermannsdottir fra Esbjerg på 20 år, 17-årige Ida Gottlieb fra Odense og Caroline Baastrup Larsen på 21 år fra Vanløse.

Caroline Fleming, Uffe Buchard, Oliver Bjerrehuus og Jesper Thomsen var i tophumør på første dagen. Uffe Buchard, som har coachet pigerne gennem alle de tidligere sæsoner, fortæller: ”Jeg ser frem til den proces, som pigerne skal igennem – lidt á lá 'Den grimme ælling', der bliver til en svane. Jeg glæder mig til at coache dem og følge dem hele vejen, for den proces er så givtig, og det er det, der giver mig benzin”.

'Danmarks Næste Topmodel' sendes på Kanal 4 til efteråret.


Foto: Et udsnit af nogle af de 20 unge, der kæmper om at vinde 3. sæson af 'Danmarks Næste Topmodel'. (Fotograf: Krestine Havemann)


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002