Kontakt os







 

DR K sender film fra CPH Pix
Torsdag 26. april 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I de kommende uger sender DR K en række kvalitetsfilm, der alle bliver vist i den igangværende spillefilmsfestival CPH Pix. Blandt andet vinderen af publikumsprisen og en hel uge tilegnet nye italienske film.


Filmelskere kan glæde sig til nogle forrygende uger på DR K, skriver DR i en pressemeddelelse. Der bliver masser af anderledes, tankevækkende og mangfoldige kvalitetsfilm, som ikke er til at opdrive i biograferne.

Allerede tirsdag den 1. maj sendes den danske prisbelønnede film 'Labrador' fra 2011, og den 2. maj sender DR K hele fem danske kortfilm, der alle er en del af New Danish Screen.

"Vi er rigtig glade for, at vi får muligheden for at sende nogle af de film, der er blevet vist på CPH Pix. Filmene falder godt i tråd med DR K, da vi gør meget ud af at vise moderne kvalitetsfilm," fortæller Flemming Hedegaard, kanalredaktør på DR K.


Italiensk uge på DR K

Italiensk film er netop nu inde i en fornyende bølge af stærke film inden for vidt forskellige genrer. Det fører DR K bevis for i uge 20 (14. - 20. maj), hvor kanalen rydder sendefladen hver aften kl. 21.00, og giver plads til seks helt nye film fra støvlelandet. Lige fra 'Juvelen', der handler om korruption under finanskrisen, over en 13-årig piges frigørelse i filmen 'Corpo celeste' til science fiction filmen 'Wangs ankomst'.

Ved en senere lejlighed sender DR K den film, der vinder årets publikumspris ved CPH Pix.


Foto: Fra 'Corpo celeste' - italiensk drama fra 2011. Efter ti år i Schweiz er den 13-årige Marta flyttet tilbage til Syditalien sammen med sin mor og storesøster.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002