Kontakt os







 

Verdensstjerner til 'Top Charlie i Parken'
Fredag 30. marts 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Schlagerkongen Hansi Hinterseer og Johnny Logan vil være blandt de optrædende ved 'Top Charlie i Parken', når det det afholdes næste gang: den 11. og 12. maj.
På TV 2 Charlie er man stolte af at kunne præsentere to internationale stjerner, der - sammen med cremen af dansktoppen - skal levere et fest-brag i Parken, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

"Jeg mener, at 'Top Charlie i Parken' har gjort et kæmpe scoop med Hansi Hinterseer og Johnny Logan. Der er for mig ingen tvivl om, de to herrer vil give hele koncerten et pift. Det er en stor cadeau til alle de optrædende, at de nu får chancen for at være i selskab med et par internationale stjerner, som man selvfølgelig vil gøre sit yderste for at leve op til," lyder det fra Keld Heick, der sammen med Anne Herdorf er vært for det store show.

Den irsk/australske sanger Johnny Logan - kendt som Melodi Grand Prix vinder i flere omgange - optræder begge dage, mens østrigske Hansi Hinterseer optræder udelukkende om lørdagen, hvor 'Top Charlie'-koncerten optages til tv.

Ud over Johnny Logan og Hansi Hinterseer optræder Keld & Hilda, Dorthe Kollo, Brødrene Olsen, Dario Campeotto, Richard Ragnvald, Søren Poppe, Anne Herdorf, Klaus & Servants, Fede Finn og Funny Boyz, Kirsten & Søren og husbandet Sweethearts.

'Top Charlie i Parken' finder sted fredag den 11. og lørdag den 12. maj.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002