Kontakt os







 

Mission Egypten
Torsdag 29. marts 2012
Af Karsten Jensen
 
Ung kvindelig missionær fra Herning–Ikast-området oplevede Det Arabiske Forår helt tæt på. TV Midt-Vest har mødt den danske hjælpearbejder i Cairo og sender et portræt Langfredag den 6. april kl. 19.30.
Hanne Skovgaard Mortensen fra Busk, der ligger mellem Gjellerup og Ikast har de seneste to år arbejdet for Danmission i Kairo. Sammen med sin mand og to piger bor hun i Egyptens hovedstad, hvor hun forsøger at hjælpe de svagteste og ændre deres liv til det bedre. Det er en langsommelig proces; - og midt i det daglige hjælpearbejde stod Hanne pludselig midt i Det Arabiske Forår og oplevede, hvor hurtigt forandringer kan ske.

Langfredag, den 6. april, kan seerne komme med til Kairo op opleve hvordan det er at arbejde og bo i Egypten, når TV Midt-Vest klokken 19.30 sender et portræt om Hanne Skovgaard Mortensen og hendes arbejde for Danmission.

I Egypten er der omkring 85 millioner indbyggere – over 20 af dem bor i Kairo. Ifølge FN, så lever op mod halvdelen egypterne under eller tæt på fattigdomsgrænsen. Det betyder, at de kun har 10 kroner til at leve for om dagen. Hanne er både taget til Egypten for at hjælpe de svageste – men også af mere egoistiske og personlige grunde

”Jeg kan ikke sidde og sige, at jeg er kaldet til at hjælpe. Vi gør det også fordi vi synes det er spændende at tage ud og opleve andre kulturer. Men når jeg ser, at vi kan være med til at gøre en forskel, så synes jeg det er dejligt og så giver det mening,” siger Hanne Skovgaard Mortensen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002