Kontakt os







 

Starter “drille-tv” på Kanal Hovedstaden
Mandag 27. februar 2012
Af Karsten Jensen
 
Universitetsradioen, der støttes af Københavns Universitet, er nu er gået i luften med Universitets TV på den regionale Kanal Hovedstaden. Herfra sendes der nyheder for og om studerende.
Universitetsradioens chefredaktør, Kristian Grundal Gormsen der studerer kulturformidling, forklarer til Universitetsavisen, at der pludselig opstod en sendeplads og at man straks valgte at springe til.

Der er 25 frivillige medarbejdere på stationen og journaliststuderende, Anna Christensen, RUC, forklarer i Universitetsavisen:

“Det her er virkelig en fed chance for at bruge de ting, jeg lærer, i praksis. Så jeg sprang til, og blev ret hurtigt en af redaktørerne, og jeg har bare knoklet siden julen,« siger hun, som er involveret i alle dele af den omfattende og bøvlede produktionsproces, som et tv-indslag skal igennem.”

Anna Christensen fortsætter:

“Vores programmer er lavet af studerende for studerende, så vi fokuserer på studieforhold, og vi tager ud og taler med de studerende, om de ting, der foregår”.

De studerende har selv opbygget deres studier i et mødelokale. Udstyret er ikke det nyeste og nogle af løsningerne kan måske kaldes intermistiske. I hvert fald er nogle af de lyddæmpende foranstaltninger foretaget ved hjælp af nogle strategisk placerede dyner.

Et af stationens programmer, ’Ugens Pensum’, handler ifølge stationens side på Facebook om, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU. Man besøger også RUC, hvor det Naturvidenskabelige Fakultet er i livsfare og programmet afsluttes med omgang swingdans i Studenterhuset.

Kristian Gundal Gormsen håber stationen vil finde sin egen måde, at få kant på – også hvis det betyder kontroverser med universitetsverdenens magthavere: ”Vi vil gerne drille,” siger han.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002