Kontakt os







 

Nødhjælpsserie på dk4
Torsdag 23. februar 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Tv kanalen dk4 tager fra på mandag fat på en programserie, der skal skabe opmærksomhed omkring humanitært arbejde over hele kloden
Under mottoet 'Hjælp 2012' vil dk4 fra uge 9 - altså fra mandag den 27. februar - dagligt sende programmer, der skabes i samarbejde med danske nødhjælpsorganisationer og andre humanitære organisationer.

Hvert nye program har premiere mandage kl. 22.00

Store organisationer som for eksempel Kræftens Bekæmpelse og Folkekirkens Nødhjælp, kan have flere udsendelser, men 'Hjælp 2012' vil også give plads til mindre organisationer og foreninger, som ikke hidtil har opnået så meget synlighed i det danske mediebillede.

"Vi føler det er i trit med dk4's danske profil, at give plads og sendetid til de mange organisationer, som yder en kæmpestor og ofte ulønnet indsats, til gavn for nødlidende, både i Danmark og på verdensplan," siger dk4's direktør Stig Holbøll Hasner.

Det bliver dk4's tidligere sportschef, Ib Søby, der bliver redaktør på 'Hjælp 2012.' Han vendte i 2011 hjem fra et flereårigt ophold i Asien, med bopæl i Singapore.

"Selv om jeg ikke slipper sporten helt, glæder jeg mig til de nye udfordringer og især til samarbejdet med de mange ildsjæle i de humanitære organisationer," siger Ib Søby.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002