Kontakt os







 

Mange så Wozniacki på Eurosport
Tirsdag 31. januar 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Da Caroline Wozniacki tabte kvartfinalen ved Australian Open til Jelena Jankovic så 140.000 danske seere i gennemsnit med. Det placerer udsendelsen på top 10-listen over de mest sete programmer på Eurosport nogensinde.

Caroline Wozniacki fik heller ikke i denne omgang sin første Grand Slam-titel med hjem til pokalskabet, og den danske tennisdarling mistede tilmed førstepladsen på verdensranglisten. Interessen for Caroline Wozniacki synes dog stadig intakt blandt de danske tennisfans, og da danskeren tabte kvartfinalen søndag d. 22. januar så 140.000 danskere i gennemsnit med.

214.000 sad foran skærmen mod slutningen af kampen. Programmet havde da en share på 26,8 pct.

Australian Open er generelt en meget populær turnering, men tidsforskellen mellem Danmark og Australien gør, at mange kampe sendes om natten dansk tid. Ikke desto mindre har der gennem hele turneringen været en stor interesse at spore.

"Igen i år har vi oplevet en stigende interesse for Australian Open, og vi er glade for at så mange danskere deler vores passion for tennis," siger Production Manager i Danmark, Ketil Berg Sørensen.

"Vores program og vores stærke hold af kommentatorer gør vores produkt helt unikt, og der fås ikke bedre tennis andre steder," siger han.


Mere tennis på Eurosport

Eurosports tennisrettigheder sikrer, at danske tennisseere fremover kan glæde sig til flere store tennisoplevelser.

"Vi er glade for og stolte af at kunne offentliggøre, at vi nu har sikret os rettighederne til Australian Open frem til 2014, French Open frem til 2017 og US Open frem til 2015. Det cementerer vores plads som Danmarks største tenniskanal, og vi ser frem til at byde seerne indenfor til mange hundrede timers verdensklassetennis de næste par år," siger Ketil Berg Sørensen.

Udover de tre Grand Slam-turneringer sender Eurosport også de største WTA-turneringer og flere ATP-turneringer.


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002