Kontakt os







 

Eyeworks Fine & Mellow – nyt dansk film- og tv-drama-selskab
Onsdag 30. november 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Tv-produktionsselskabet Eyeworks starter nu nyt dramaselskab med Thomas Gammeltoft som kreativ direktør.

Eyeworks Fine & Mellow er et nyt set-up, der skal udvikle og producere film og tv-serier til et dansk og skandinavisk publikum.

Thomas Gammeltoft, der kommer fra en stilling som direktør og medejer af Fine & Mellow i Nordisk Film-gruppen, er gået sammen med Eyeworks om at skabe et selskab med internationale ambitioner. Ved at tilbyde dygtige manusforfattere og instruktører adgang til Eyeworks internationale netværk, er det ambitionen at skabe et miljø for udvikling og produktion af film og tv-serier, der både appellere til et dansk publikum og har potentiale til at begå sig på det skandinaviske og internationale marked.

Det nye selskab deler lokaler med Eyeworks i Sølvgade i det centrale København, og får Esben Halding som administrerende direktør.

Thomas Gammeltoft, kreativ direktør, siger: "Ved at gå sammen med et selskab af Eyeworks størrelse og omfang får vi skabt rammerne for et nyt interessant samarbejde, der både stiler mod det lokale danske marked, men også har det skandinaviske og internationale marked for øje. Det er min ambition at bidrage til at vi sammen med Eyeworks i Sverige og Norge, bliver et af de største skandinaviske dramaproducerende selskaber. Udover traditionel film og tv-drama vil vi udvikle på hybrider mellem det reality baserede indhold som er Eyeworks varemærke og fiktionen, som hidtil har været Fine & Mellows fokus. Og vi vil producere med de kreative i hovedsædet ud fra motto’et V.I.V.E. (Very Important, Very Entertaining). Jeg glæder mig."

Esben Halding, administrerende direktør, siger: "Eyeworks Denmark har opnået en solid position som producent af fakta- og underholdnings-tv, og vi har længe haft en ambition om at etablere os på dramaområdet. Med Thomas Gammeltoft får vi den perfekte partner. Thomas er en talentfuld og dygtig producent med et internationalt udsyn, og en evne til at kombinere kreative ambitioner med forretningsmæssig fornuft. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med Thomas om at udvikle en masse spændende projekter, og få sat vores markante aftryk hos et skandinavisk biograf- og tv-publikum."

Tobias Bringholm, CEO Eyeworks Scandinavia, siger: "Med Eyeworks Fine & Mellow får vi etableret et solidt dansk ben i vores skandinaviske drama aktiviteter. Jeg er rigtig glad for, at Thomas Gammeltoft bliver en del af gruppen, og kan være med til at sætte fart på udviklingen af den næste generation af skandinavisk film- og tv-drama projekter."


Foto: Thomas Gammeltoft og Esben Halding



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002