Kontakt os







 

Kasseret, milliondyr DR-serie får måske alligevel en chance
Onsdag 26. oktober 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DRs nye dramachef, Piv Bernth, producerede i 2001 en tv-serie til DR for ca. 8 mio. kr.. Serien, der hed 'Bentes salon' blev imidlertid kasseret af daværende kanalchef for DR1, Lars Grarup, fordi han syntes, at serien var for dårlig. Men nu får serien måske en chance.
Et sted i DRs arkiver ligger en tv-serie på 8 færdigtproducerede afsnit til i alt 8 mio. kr. og samler støv. På 10. år. Serien blev skrevet af Carl Erik-Sørensen, kendt for sine tekster til Cirkusrevyen, og havde Ditte Gråbøl, Ulf Pilgaard og Kristian Halken i de bærende roller.

DRs øverste ledelse skrottede definitivt serien i 2003, men de medvirkende har aldrig fået en uddybende forklaring på, hvad der var galt med deres arbejde. Den dag i dag kan de stadig undre sig, skriver Jyllands-Posten.

Kristian Halken siger til avisen: "Jeg påstår ikke, at danskerne er gået glip af verdens sjoveste tv-komedie, men når man ser på, hvad DR har vist af andre programmer og genudsendelser gennem årene, er det svært for mig at forstå, hvorfor serien, skrevet af en af landets skarpeste satirikere, ikke kunne vises. Den slags serier skal lige i gang, før de fænger, men denne fik aldrig chancen."

Serien blev produceret af Piv Bernth, der fra næste år skal overtage ledelsen af DR Fiktion efter Ingolf Gabold .

Piv Bernth siger i dag - via en kommunikationsmedarbejder i DR - at 'Bentes salon' blev produceret i en tid, da DR eksperimenterede med komedieformen. Noget lykkedes, og noget lykkedes ikke. Og sådan vil det altid være. Man kan ikke ramme plet hver gang.

Men iflg. Jyllands-Posten er der nu alligevel en mulighed for, at man i DR vil gennemse serien og overveje at programsætte den - evt. på en af DRs nye tv-kanaler.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002