Kontakt os






 

Krede stopper i DR
Onsdag 31. august 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Radio- og tv-vært Kristian Pedersen - bedre kendt som 'Krede' - forlader DR pr. 1. september. Han har de seneste to år været redaktør i DR Medier.
Kristian Pedersen vendte efter to år uden for huset, tilbage til DR i 2009, som musikredaktør på DR2 og ansvarlig for P3s events og musik. Derudover har han senest været med i udviklingen af DRs nye digitale radiokanaler og været én af de faste værter på P6 Beat og sommervært på ’Aftenshowet’ på DR1.

”Krede har været en dygtig kollega og en glimrende vært. Jeg har forståelse for, at han nu gerne vil væk fra opgaverne i DR Medier og videre til produktionen uden for DR. Det ønsker jeg ham held og lykke med,” siger DRs radiochef Tor Arnbjørn.

Krede kom oprindeligt til DR i 1999 som P3-vært på D’StoreMix sammen med Thomas Madvig, og de var bagmændene bag DRs daværende undergrundsfesitval, Public Service. Derudover har han også produceret for eksempel Sommer Summarum og Boogie Prisen.

”Efter et forår på P6 Beat og en sommerferie på ’Aftenshowet’, må jeg erkende, at jeg befinder mig bedst blandt kabler, der bliver trukket og ideer under udvikling. DR Medier og jeg har derfor aftalt, at jeg stopper pr. 1. september,” siger Kristian Pedersen, der endnu ikke har konkrete planer for sin fremtid.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002