Kontakt os







 

Elisabeth Geday bliver DRs kommunikations- og HR-direktør
Onsdag 29. juni 2011
Af Karsten Jensen
 
Den 45-årige Elisabeth Geday bliver DRs kommunikations- og HR-direktør og indgår i DRs direktion fra den 1. august.
Elisabeth Geday har erfaring fra kommunikationsbranchen og kendskab til arbejdsmarkedsområdet. Hun kommer senest fra en stilling som ansvarlig for virksomheden Coloplasts External Affairs-team, der blandt andet varetager virksomhedens globale Public Affairs-opgaver.

DRs kommende kommunikations- og HR-direktør har siddet i Folketinget for Det Radikale Venstre fra 2005 til 2007, hvor hun var partiets arbejdsmarkedsordfører. Inden da har Elisabeth Geday, der er uddannet cand.scient.pol., arbejdet med presse og kommunikation gennem 15 år i Dansk Arbejdsgiverforening, Ingeniørforbundet i Danmark, SiD og Advice A/S.

Elisabeth Geday bliver den første, der får titel af kommunikations- og HR-direktør i DR. Stillingen blev oprettet i forbindelse med justeringen af organisationen i DR i begyndelsen af maj. Her blev de hidtidige afdelinger for kommunikation og HR lagt sammen i ét nyt, fælles direktørområde blandt andet for at sikre en større sammenhæng mellem kommunikation og HR over for chefer og medarbejdere.



Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002