Kontakt os






 

Karsten Bartholin forlader Babyfoot
Fredag 27. maj 2011
Af Karsten Jensen
 
Karsten Bartholin forlader nu sig eget produktionsselskab Babyfoot ApS. Sammen med David Sidebotham stiftede Karsten Bartholin Babyfoot i 2003 med visionerne om at skabe anderledes tv-formater.
At skabe nye formater må siges at være lykkedes. Ikke blot i Danmark, men også udlandet har vist stor interesse for babyfodens kreativitet. Således kan blandt andet nævnes programmer som ’Gay Army’, ’Big in Japan’, ’Bingo Banko’, ’I Survived a Japanese Game Show’, ’X Bomb’ og ’Don’t Date Him Girl’.

”Det har været svært at træffe beslutningen om at forlade det jeg har skabt sammen med David. Den succes som vi har opnået har bragt os verden rundt og vi har vundet priser og succesen har givet os historier at fortælle vores børnebørn. Men nu har jeg muligheden for at prøve noget nyt,” fortæller Karsten Bartholin, der dog ikke overfor tvnyt.com vil oplyse mere om den fremtidige arbejdssituation.

David Sidebotham fortsætter driften af Babyfoot og fortsætter i den samme ånd som hidtil fortsat med fokus på det manuskriptløse underholdningsformat:

”Vi har kørt et godt parløb. Det har været en fornøjelse og mest af alt har det været sjovt at arbejde sammen. Jeg ønsker Karsten det bedste i fremtiden og håber igen at lave forretninger med ham.”


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002