Kontakt os







 

DR går i engelsk bryllups-mode
Torsdag 31. marts 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
England gør klar til - hvad DR betegner som "et eventyrbryllup" om en måned - fredag den 29. april. Og derfor rydder DR sendefladen, når Prins William gifter sig med Kate Middleton. DR er med fra både London og København og sender hele dagen.
Tine Gøtzsche og Anna von Lowzow er værter for den store begivenhed på DR1 og vil løbende kommentere og fortælle i selskab med personligheder, som kender alt til bryllupper og kongehuse. Fra London følger Jacob Illeborg og Line Gertsen brudeparret på ruten fra Westminster Abbey, hvor de kører i glaskaret gennem byen til Buckingham Palace, og inddrager os i stemningen fra omgivelserne i det feststemte London.

"Alle har store forventninger til brylluppet. Det er en international begivenhed, som hele verden kigger med på. Bryllupsfeberen når helt sikkert også de danske seere og vi sidder klar til at følge og kommentere på alt hvad der sker," siger Tine Gøtzsche.

Blandt gæsterne i studiet er Søren Hedegaard, som er Kronprinsesse Marys frisør og make-up artist og haute-couture designer Jesper Høvring, der bl.a. designer festkjoler for de kongelige. DR lover, at det bliver en festlig og underholdende dag i kongeligt selskab med et hold, der tilsammen ved alt om bryllupper, traditioner, mode, hår, juveler, brudekjoler, hatte, gæster og kongelige.

"Vi skal til én stor familiefest i London. Det er stærke familiebånd, som mødes til de kongelige begivenheder og blandt de kongelige gæster er størstedelen efterkommere af Christian IX, som var Europas svigerfar," siger Anna von Lowzow.

DR1 går bagom brylluppet og viser i ugen op til både en dokumentar og Horisont Ekstra med Tine Gøtzsche som vært. Aftenshowet varmer op i dagene op til brylluppet med indslag og interview.

Horisont Ekstra - Bryllup i det britiske kongehus, sendes torsdag og tager udgangspunkt i det britiske monarki og dets rolle i samfundet op til i dag.

Samme aften sendes dokumentaren 'William og Kate - en kongelig forlovelse' der går bag om begivenheden og fortæller om bryllupsforberedelserne.


Her er en oversigt over DRs bryllups-programmer:

28. april kl. 21.25 DR1:

Horisont Ekstra: Bryllup i det britiske kongehus. Tine Götzsche er vært.

28. april kl. 22.00-23.30 DR1:
22.00 William & Kate - en kongelig forlovelse. Portrætprogram, der går bag om forlovelsen af Prins William og Kate Middleton.
22.50 William og Kate - århundredets bryllup. Dokumentar, der følger forberedelserne til det store bryllup.

29. april kl. 8.30-18.30 DR1:
William & Kate - Århundredets Bryllup. Prins William gifter sig med Kate Middleton. DR1 er med fra både London og København. Tine Gøtzsche og Anna von Lowzow er værter for den store begivenhed og vil løbende kommentere og fortælle i selskab med personligheder som kender til kongehuse, bryllupper, traditioner, mode og gæster. Fra London følger Jacob Illeborg og Line Gertsen brudeparret og inddrager os i stemningen fra omgivelserne i det feststemte London.

29. april kl. 19.00-20.00 DR1:
William & Kate - Århundredets Bryllup - højdepunkterne. (Disney Sjov bliver sendt på DR2).


Foto: DR1 følger det engelske kongehus, mens de forbereder og afholder århundredets kongelige begivenhed - brylluppet mellem prins William og Kate Middleton. Værter er Tine Gøtzche og Anna von Lowzow her sammen med Jakob IIleborg foran Westminster Abbey. (Fotograf: Lau Rabjerg-Eriksen, DR)



Læs om TV 2 dækning af det kongelige bryllup her:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=19189



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002